Gå til hovedindhold
Hjem

Top menu

  • Leder-login
  • Artikler
  • Medlemsservice

Main navigation

  • Bliv leder
  • På tur med os
  • Afdelinger
    • Familiespejder
    • Mikroer i Vipperød Gruppe (1.kl)
    • Minier i Vipperød Gruppe (2-3 kl.)
    • Juniorer i Vipperød Gruppe (4.-5. kl.)
    • Trop i Vipperød Gruppe (6.-9. kl.)
    • Senior i Vipperød Gruppe (Efter 9. kl ->)
  • Kalender
  • Gruppen
    • Om gruppen
  • Leder-login
  • Artikler
  • Medlemsservice
  • Bliv spejder
SL26 logo
Fotograf
SL
Vipperød Gruppe

Spejdernes Lejr 2026 tilmelding

Så er vi klar til at tage imod tilmeldinger til årets store sommerlejr:
Spejdernes Lejr 2026

SL2026 er en spejderlejr for alle spejdere i Danmark, samt udenlandske spejdere fra hele verden. 

SL2026 er en fantastisk spejderoplevelse for spejdere i alle aldre.

Hvornår?
Lejrperioden er fra lørdag den 18. juli til søndag den 26. juli 2026 og lejren bliver igen afholdt i Hedeland ved Roskilde.
Her var vi også da vi sidst var på SL tilbage i 2022.

Obs: særligt for mikro-mini:
Vores mikro-mini spejdere deltager kun 4 dage - de præcise datoer meldes ud snarest (derfor bør de vente med tilmelding).


Hvad laver man på SL?:
På lejren vil der være fokus på lejrliv og der vil dagligt være aktiviteter for alle spejdere. Der vil være tid til leg og hygge, men der vil være gang i den det meste af tiden.

Aktiviteter:
Der vil være aktiviteter for den enkle spejdergren hver dag på lejren. Aktiviteterne er aldersbestemt og vil foregå over hele lejrområdet sammen med kendte spejdervenner og ledere, så spejderne får oplevet hele lejren undervejs.

Forplejning:
Der vil være fuld forplejning under hele lejren. Alle spejderne hjælper til med madlavning og oprydning som del af vores fællesskab i Gruppen. Vi har gennem det sidste år afprøvet flere af opskrifterne på de retter vi skal have til aftensmad - og ser frem til rigtig god mad.

Transport til SL26:
I år vil vi gerne kunne være mobile på lejren. Derfor forventer vi at spejdere fra junior og op cykler til og fra Hedeland - og således har cykler til rådighed på lejren. Vores bagage bliver kørt.
Mikro- og mini transporteres via forældre og fælleskørsel.

Tilmeldingsfrist:
Vi har brug for din tilmelding senest 2.2. - for at komme med til bedst mulig pris. Tilmelder du dig først efter 2.2. stiger din deltagerpris med 300 kroner.

Hvad koster det at deltage på SL2026?
Igennem de sidste år har vi som gruppe sparet op, så vi kan tilbyde vores spejdere en stor oplevelse på SL til en meget fordelagtig pris.

Er du mikro-mini spejder deltager du på lejren i 4 dage er lejrprisen 1600 kroner. Vores gruppe giver dig et tilskud på 50%, så din lejrpris ender på 800 kroner.
Er du junior-, senior- eller tropspejder er din lejrpris 2600 kroner. Vores gruppe giver dig et tilskud på 50%, så din lejrpris ender på 1300 kroner
Er du leder opkræves du kostpenge for deltagelse i lejren - i alt 500 kroner


Sådan foregår betalingen:
Ved tilmelding betales depositum på i alt 650 kroner.
Den del af din betaling refunderes IKKE, hvis du melder fra igen efter 2. februar (for vi har nemlig betalt pengene videre).

Ca 1. april modtager du opkrævning på restbetalingen, som skal være betalt senest 22. april.



Tilmeld dig på linket herunder (lkræver login):
https://vipspejder.dk/begivenhed/spejdernes-lejr-2026-depositum 

Film på YouTube
For at se indholdet skal du afgive dit samtykke til, at vi sætter markedsføringscookies fra Youtube, Facebook og Flickr.
Læs mere om vores brug af cookies og hvordan du trækker dit samtykke tilbage.
Tillad alle

Spørgsmål?
Har du spørgsmål til din tilmelding kan du enten snakke med din uge-leder eller kontakte Søren med en sms på 26215899.

Tilmeld dig på linket herunder (lkræver login):
https://vipspejder.dk/begivenhed/spejdernes-lejr-2026-depositum 

Kontakt

Vipperød Gruppe
Vipperødgårds Alle 36
4390 Vipperød
Danmark

Følg os på

Læs vores cookiepolitik her

En del af

Det Danske Spejderkorps logo