Takket være en donation fra Dansk Ungdoms Fællesråds Europapulje på næsten 100.000 kan vi tilbyde Tropspejdere en unik spejderoplevelse.
Efterårsferie i Østrig.
Vi skal besøge spejdercenteret "Wasserspreng" der ligger lidt udenfor Wien.
Vi skal hjælpe med at forbedre biodiversiteten i området ved arbejde i felten.
Vi skal på hike i en østrigsk nationalpark
Vi skal besøge en spejdergruppe i Wien (og snakke lidt tysk)
Vi skal rejse med tog til Wien (og hjem) - fordi det er mere klimavenligt end at flyve.
Det er IKKE en forudsætning at du har tysk i skolen.
Der betales 100 kroner i depositum ved tilmelding.
Depositum fratrækkes deltagerbetalingen når denne skal betales efter sommerferien.
Deltagerbetalingen vil blive på max 500 kroner (for hele ugen, alt inkl).
Det er et krav for deltagelse at du har gyldigt pas.
Vi forventer at alle deltagere møder til efteråret når vi har oprydning på Roskildefestivalen - og at man tager mindst 1 voksen med. Så de penge vi tjener der, kan være med til at betale gruppens del af udgiften.
Hvis vi ender med at have mere end 15 tilmeldte spejdere kan der blive tale om at deltagerbetalingen stiger for at vi kan få alle med.
Vi vil gerne have at spejdere der vil med tilmelder sig allerede her i maj måned.
Startdato 11. okt 2025 06:00