I forbindelse med grupperådsmødet (Hvor forældrene deltager), afholder vi for spejderne tænkedagsmøde. Alle spejdere fra mikro, mini, junior, trop og senior er velkomne.
Den 22. februar markerer spejderne Lord Robert Baden Powells
fødselsdag. Det var ham der startede spejderbevægelsen, og vi har i mange år
haft tradition for at markere dagen. Traditionen tro indsamler vi 2-kroner som
går til WAGGGS (som DDS er en del af). Pengene bruges til at støtte i de dele
af verden, hvor spejderarbejdet er udfordret af naturkatastrofer, krig og andre
svære vilkår.
Vi plejer at donere 2 kroner for hver påbegyndt spejder-år. Har man været spejder i 4 år, donerer man altså 8 kr.
Program for dagen:
10:00 Vi mødes foran hytten.
Der fortælles om traditionen tænkedag og vi indsamler 2-kroner.
10:15 Vi laver et tænkedags lagkage-løb
11:30 Vi fremviser de fine lagkager og får alle lov at smage et stykke.
12:00 Tak for i dag.