Ændringer 3. marts 2020
På tirsdag holder DDS Vipperød sit årlige Grupperådsmøde. Vores generalforsamling.
I har alle modtaget indkaldelsen pr. mail fra vores gruppeleder Benedikte 9. februar.
Dialogen om denne dag har haft et par huller mellem os som mini-ledere og vores styrelse - men sammen har vi fundet en god model, så vores spejdermøde på tirsdag kan blive rigtig godt.
I den forbindelse kommer vi til at ændre lidt på dagens program - og håber på jeres forståelse.
Spejdermødet kommer til at være fra 17.30-19.30 (eller senere, hvis man hygger sig)
Vi vil rigtig gerne have at I som forældre også deltager. Søskender er også velkomne.
Spejdermødet starter som sædvanligt for spejderne - med spejderaktiviteter udendørs sammen med spejdere fra junior, trop og senior. De store har planlagt nogle rigtig gode aktiviteter for de små.
For forældre starter vi indendørs med det årlige Grupperådsmøde/generalforsamling - hvor der er garanti for at man ikke bliver valgt til noget med mindre man selv melder sig. Der er til gengæld god mulighed for at hjælpe os som ledere med at pege DDS Vipperød i den retning både I som forældre og vi som ledere ønsker, når der skal tages beslutning om stort og småt.
Selve grupperådsmødet/generalforsamlingen tager forhåbentlig kun en halv times tid, og giver jer altså mulighed for at lære DDS Vipperød lidt bedre at kende.
Bilag til grupperådsmødet har I alle modtaget på mail fra Benedikte 24.2.
Når grupperådsmødet er slut er der aftensmad til alle.
Efter spisning fortsætter vi med spejderi udenfor, bål og snak.
Fordi der er aftensmad har jeg brug for at ALLE spejdere melder om de deltager - og hvor mange personer de kommer (spejdere, søskende og forældre). Besked bedes I give til mig på SMS til 26215899 senest mandag kl. 20.00. Skriv spejderens navn og antal personer i alt (mor, far og spejder giver 3 i alt). Skriv også gerne hvis spejderen IKKE deltager. Jeg har brug for tallet så vi kan have mad klar til alle.
Jeg beklager meget det besvær det giver at vi ikke var ordentligt orienteret om dagens udforming - men tror på at vi som altid finder ud af at løse udfordringerne sammen.
De bedste spejder-hilsner
Søren og de øvrige mini-ledere